5. december 2001 EX 2001/04
Almindelige bemærkninger
Landstinget behandlede og vedtog på Landstingets Efterårsmøde 2001, som dagsordenspunkt 78, Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Der er i tiden efter forslaget vedtagelse rejst et betydeligt folkeligt krav om ophævelse af den nye landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
På denne baggrund fremsættes derfor forslag om ophævelse af Landstingslov nr. 16 af 12. november 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. og samtidig sættes den tidligere gældende landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. ikraft på ny.
Med forslaget tilstræbes i videst muligt omfang en retstilstand, hvorefter vederlag m.v., dagpenge, omkostningstillæg, rejseomkostninger m.v. reguleres af den tidligere gældende landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 indebærer, at vederlagsloven fra 2001 ophæves. Vedtages forslaget i nærværende udformning vil retsforholdet for medlemmer af Landstinget og Landsstyret med virkning fra og med den 7. december 2001 ikke længere reguleres af vederlagsloven fra 2001, jf. dog overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 2.
Ingen medlemmer af Landstinget eller Landsstyret har i perioden fra vedtagelse af vederlagsloven fra 2001 til ophævelse af samme, opnået ret til pension efter de nye regler. Bestående boligrettigheder erhvervet på grundlag af den nye vederlagslov videreføres uændret.
Til § 2
Det følger af almindelige juridiske principper, at vederlagsloven fra 1993 ikke automatisk finder anvendelse påny ved ophævelse af vederlagsloven fra 2001. Ophævelse af vederlagsloven fra 1993 er fortsat gældende selvom vederlagsloven fra 2001 ophæves.
På denne baggrund fastslår bestemmelsen, at vederlagsloven fra 1993 finder anvendelse påny. Vedtages forslaget i nærværende udformning vil retsforholdet for medlemmer af Landstinget og Landsstyret med virkning fra og med den 7. december 2001 reguleres af vederlagsloven fra 1993, jf. dog overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 2.
Til § 3
Det foreslås at nærværende forslag til Landstingslov træder ikraft den 7. december 2001.
Til stk. 2
Medlemmer af Landstinget og Landsstyret har for perioden 1. november - 31. december 2001 modtaget vederlag i henhold til vederlagsloven fra 2001. Stk. 2 indebærer at allerede udbetalte vederlag m.v. i henhold til den nye vederlagslov fra 2001, § 1, stk. 1 - 4, § 2, § 3 og § 6 ikke berøres af nærværende forslag. Juridiske såvel som administrative grunde tilsiger denne løsning.
Grundloven antages ikke at være til hinder for, at en landstingslov bestemmer, at den skal finde anvendelse på forhold, som ligger forud for dens formelle ikrafttrædelsestidspunkt (håndhævelsestidspunktet). I sådanne tilfælde, hvor gyldighedstidspunktet indtræder på et tidligere tidspunkt end håndhævelsestidspunktet, taler man om, at landstingsloven har "tilbagevirkende kraft".
Der kan således ikke i almindelighed antages at gælde nogen retlig begrænsning i lovgivningsmagtens frihed til i den enkelte landstingslov at træffe bestemmelse om lovens gyldighedstidspunkt, herunder at give den tilbagevirkende kraft. Det følger dog af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, at straffebestemmelser kun i helt ekstraordinære tilfælde kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Det er Lovkontorets anbefaling, at nærværende forslag til Landstingslov ikke gives tilbagevirkende kraft. Det er Lovkontorets vurdering, at en sådan bebyrdende lovgivning, der stiller krav til en række personer om tilbagebetaling af et beløb modtaget i henhold til gældende lovgivning efter omstændighederne vil kunne indebære et ekspropriativt indgreb.
Det må herudover fremhæves, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt.
Baggrunden for de anførte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder kan noget forenklet beskrives således, at enhver borger - herunder medlemmer af Landstinget og Landsstyret - i princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der til enhver tid tilsigter at regulere hans adfærd, således at den enkelte bliver i stand til at indrette sig herpå. Et sådant sikkert kendskab til indholdet vil i princippet først kunne opnås, når lovgivningsproceduren er tilendebragt, og loven er kundgjort. Vælges et tidligere gyldighedstidspunkt, vil der - selv om borgerne måtte have kendskab til indholdet af lovforslaget - bl.a. kunne opstå usikkerhed med hensyn til, om forslaget gennemføres, og om den endelige lovs nærmere ordlyd.
Til stk. 3
Med virkning fra vederlagsloven fra 2001s ikrafttræden skulle der i PFA Soraarneq oprettes en privat pensionsordning med løbende udbetaling for medlemmer af Landstinget og Landsstyret. For medlemmer af landstinget og landsstyremedlemmer ved vederlagsloven fra 2001´s ikrafttræden opsættes, med skæringsdato den 31. oktober 2001, pensionsordninger ifølge landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v.
Med ophævelse af vederlagsloven fra 2001 og regulering af retten til pension efter vederlagsloven fra 1993 vil de hidtil gældende pensionsregler finde anvendelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at etablere en pensionsordning i PFA Soraaneq alene på grundlag af pensionsbidragsindbetalinger for godt 1½ måned. Det foreslås derfor, at perioden 1. november - 6. december 2001 i stedet indgår ved opgørelse af anciennitet og beregning af pension efter vederlagsloven fra 1993.
Det er vurderingen, at medlemmer af Landstinget og Landsstyret med konvertering af pensionsindbetalinger til anciennitet har opnået dækkende kompensation.